You call it coincidence, I call it destiny...

Nå, men nu hvor jeg går og venter på at få kameraet med feriebilleder, så kan jeg lige give jer noget insiderviden. I tirsdags da jeg skulle flyve fra Milano satte jeg mig helt ud til vinduet lige over vingen. Fuck altså. Jeg er ikke bange for at flyve, men når man kan se hvor meget vingen blafrer på sådan et lille rutefly, så er det altså lidt nederen.

Anyway, så sad jeg ved vinduet og stirrede ud, da der pludselig kom en og sagde:

"Æhh, undskyld, sidder der nogen her?"

Mig (uden at kigge på personen): "Nej nej, her sidder ikke nogen"

Og nu skal i forestille jer at det næste bliver spillet i slowmotion og denne sang brøler ud af højtalerne!

Jeg vender hovedet og mit hår blafrer som var det taget ud af den bedste L'Oreal reklame. Jeg ser en skikkelse der smyger sig ind på sædet ved siden af mig og ned sætter der sig en storsmilende ung mand med solbriller på. Han giver mig et lille nik med hovedet og siger: "God tur". Og BANG... Nu går det op for mig hvem det er jeg sidder ved siden af. 

SHIT SHIT SHIT... Det er fucking Mads Langer. Fyren som jeg har savlet over siden jeg gik i 1.g.

Jeg panikker og finder febrilsk min Ipod frem og sætter mig til at lede efter noget musik som viser at jeg er enormt cool og har en syg fed musiksmag. Han tjekker hurtigt sin iPhone og beviser dermed hvor cool han er. Kunne ikke lade være med at smugkigge da han bladrer gennem hans telefonbog og her ser jeg til min store glæde at Mads Langer har nummeret på Anne L, Anne M, Anne Sofie, Anne Katrine, Anne S, Anne G, Anne N og Anne LJ. 

Hvis I spørger mig, så er flyveturen fra Milano til København slet ikke lang nok. Jeg kunne godt have brugt et par timer mere til at sidde og studere ham... når han sover... sådan her. 

  

No shit! Turde ikke tage et billede i frygt af at han vågnede. Men det var sjovt!

 Men nu får i lige et billede af pæne Mads... Åh Mads!