28.8.10

Fredagens udskejelser!


Jeg elsker at cykle i København


Anne L. med sin gratis fadøl 


 - og de var den bare!



26.8.10

Riiiing riiing

Jeg har et lille tip til dig!


Hvis billederne tiltaler dig, så synes jeg at du skulle vælte i H&M og finde denne fine ring i herreafdelingen til små 30kr!

25.8.10

Børn giver de bedste komplimenter!

Julie: "Hvorfor skal du stoppe i børnehaven, Anne?"

Mig: "Jamen det er jo fordi jeg skal til at gå i skole igen. Og så kan jeg ikke både være i børnehaven og i skole."

Julie: "Hvad er det for en skole du skal gå i? Er det den samme som Liva går i? (Hun går i 4. klasse)

Mig: "Nej det er en skole, hvor man bl.a. kan lære at blive rigtig god til at arbejde i en børnehave og vuggestue"

Julie: "Jamen... jeg synes altså at du er rigtig god til at være i min børnehave. Du behøver ikke at gå i skole"  

Mig: ♥

23.8.10

Vanity


New shit

Ring - H&M / Ring - Urban Outfitters / Kanin og rensdyr knage - Urban Living / Plasticbox - Urban Living

20.8.10

Sommer i det danske land

For nogle uger siden var jeg på Fyn med svigerfamilien. En hyggelig lille ferie som blandt andet bød på sejltur til Ærø.


I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme


Skumsprøjt


PamPam og Frue


Marineforeningens Hus - åbenbart 


Eneste underholdning for de unge efter kl.23.



Øens smukke brugskunst (WTF!)

1-2-3 til at få fat på damerne!


"Først skal du bare sige noget pænt til dem"

"Og så skal du holde om dem, sige noget pænt igen og så byde dem en drink"


"Og SÅ viser du hvor macho du er" (Anne L. er ikke enig!)


"Og til sidst smider skjorten og flasher din six-pack"



Sådan, så skulle den være i vinkel. 
Jeg tager ikke ansvar for mislykkede forsøg!

18.8.10

Børn i flyverdragter

Jeg vil gerne lige dele noget med jer. Jeg var sammen med min søde og smukke veninde Anna for noget tid siden. Og der spillede hun dette nummer som er et af hende og hendes kærestes nye numre. Anna og Anders var finalister i Karrierekanonen 2010 på P3 med nummeret Forspildte Dage, som I kan høre herunder. Det er det bedste regnvejrsmusik :)
 


Tjek også lige disse smukke billeder Anders har taget



 Find deres profil på Myspace her

17.8.10

Gammel er det nye sort

 Kender i det med at man føler sig gammel engang imellem. At man kan bruge sætningen: "Dengang JEG var 20 år" Shit altså. Nu er det bare blevet endnu værre. Min LILLEbror er startet i 1.g.

Billedet er fra 2008 til mit 3.g skolebal

sygemad

Jeg hader at være syg!
...men jeg elsker vandmelon og appelsin...

Efterspurgt opskrift

>
250 g Digestive 
1 tsk kanel
100 g smeltet smør 
500 g cremeost (philadelphia)  
3 æg  
2 dl sukker  
2 tsk vaniliesukker 
3 1/2 dl cremefraiche 
Tænd ovnen på 175° C. Knus kiksene. Bland krummerne med smør og kanel og tryk massen ud i en tærteform op af siderne. Bag skallen i 5 min.
Brug håndmixer og pisk osten og rør æg, sukker og vanillesukker i. Hæld massen i skallen og bag den i 45 min. Pisk cremefraichen luftig og kom den over kagen og bag igen i 5 min.
Afkøl kagen og sæt den i køleskab til servering.

Easy Peasy!

Nyeste Køb


I torsdags var jeg på hyggeshopping med Anne L. Og disse ting kom jeg hjem med fra Gina Tricot.

Tshirt med print til 79kr og cardigan med skulls til 199kr

16.8.10

Syg med syg på

Jeg var i biffen i lørdags med min kæreste. Vi trodsede regnen (ok monsun, er nok more like it) for at se Eclipse. En latterlig film, som jeg er meget skuffet over. Jeg er fan fan fan af sagaen, men øv hvor blev jeg skuffet. 

Vi var gennemblødt da vi endelig nåede derind og skulle så derefter sidde i 2 stive timer og fryse i aircondition. Det var simpelthen ulideligt.
Det har så resulteret i at jeg har påtaget mig en influenza - en af dem med hele pakken: svimmelhed, kvalme, feber, ondt i maven og hovedet. Bare sådan generelt hvor man føler man skal dø, langsomt. 

Nu ligger jeg på sofaen og ser Laguna Beach og spiser vandmelon - det eneste der vil blive i min krop. Jeg havde egentlig glemt alt om hvor fedt det er. Altså Laguna Beach. Jeg er også en af dem der aldrig hoppede på The Hills bølgen. Men jeg får en ustyrlig lyst til at komme i gang med at se det. 

Nå, men jeg sveder lige videre og så må i have en god mandag derude.

14.8.10

Caaaaaaaake

Det er fantastisk og man kan spise ét stykke og så er man ved at brække sig! :)

12.8.10

Billeder, som lovet!

Mor har styr på det dér
Zzzz med bonussøster og veninde
Once a Twilighfan, always a Twilightfan
Paella...

Viva Italia



Torsdag aften når cheesecake'n driller


Sidder lige pt. på Nørrebro og har fået bakset den lækreste cheesecake sammen.  Anne har været min partner in crime. Vi lå og stenede tv da hun pludselig råber: "Cheesecake... Vi skal jo lave cheesecake. Jeg løber lige i netto, så kan du finde en opskrift. Ok ses" 

Så nu sidder vi og venter på at den bliver kold. Det er lidt ligesom at se græs gro. Altså mega sjovt. 

Vi dulmer vores cravings med gamle afsnit af Singleliv - Ja, der er nogen der har det værre end os!
Nu vil vi lige stirre videre på kagen og så skal jeg nok lige vende tilbage med et billede af herligheden. Ciao

3.8.10

You call it coincidence, I call it destiny...

Nå, men nu hvor jeg går og venter på at få kameraet med feriebilleder, så kan jeg lige give jer noget insiderviden. I tirsdags da jeg skulle flyve fra Milano satte jeg mig helt ud til vinduet lige over vingen. Fuck altså. Jeg er ikke bange for at flyve, men når man kan se hvor meget vingen blafrer på sådan et lille rutefly, så er det altså lidt nederen.

Anyway, så sad jeg ved vinduet og stirrede ud, da der pludselig kom en og sagde:

"Æhh, undskyld, sidder der nogen her?"
Mig (uden at kigge på personen): "Nej nej, her sidder ikke nogen"

Og nu skal i forestille jer at det næste bliver spillet i slowmotion og denne sang brøler ud af højtalerne!


Jeg vender hovedet og mit hår blafrer som var det taget ud af den bedste L'Oreal reklame. Jeg ser en skikkelse der smyger sig ind på sædet ved siden af mig og ned sætter der sig en storsmilende ung mand med solbriller på. Han giver mig et lille nik med hovedet og siger: "God tur". Og BANG... Nu går det op for mig hvem det er jeg sidder ved siden af. 

SHIT SHIT SHIT... Det er fucking Mads Langer. Fyren som jeg har savlet over siden jeg gik i 1.g.
Jeg panikker og finder febrilsk min Ipod frem og sætter mig til at lede efter noget musik som viser at jeg er enormt cool og har en syg fed musiksmag. Han tjekker hurtigt sin iPhone og beviser dermed hvor cool han er. Kunne ikke lade være med at smugkigge da han bladrer gennem hans telefonbog og her ser jeg til min store glæde at Mads Langer har nummeret på Anne L, Anne M, Anne Sofie, Anne Katrine, Anne S, Anne G, Anne N og Anne LJ. 

Hvis I spørger mig, så er flyveturen fra Milano til København slet ikke lang nok. Jeg kunne godt have brugt et par timer mere til at sidde og studere ham... når han sover... sådan her. 

  
No shit! Turde ikke tage et billede i frygt af at han vågnede. Men det var sjovt!

 Men nu får i lige et billede af pæne Mads... Åh Mads!

1.8.10

Alt det der om studieoptagelse...


Mange fik at vide i fredags om de var kommet ind på deres drømme studie og hvor er det bare dejligt at mange af ens venner og veninder kan starte på lige netop den uddannelse som de drømmer om. Og at stå med brevet i hånden må være fantastisk. Men der var nogen der blev snydt. MIG! Jeg har ikke modtaget mit brev endnu og jeg er spændt som ind i helved... Nå nu ved i det.

Ferie-billed-status er pt. at kamera med billeder befinder sig i Esbjerg. Det er dumt. Det er det bare.